Thulens Ord

I en drøm for længe siden så jeg en fremtid
Et skib skulle kæntre, en kriger kom fra havet

I landet hersker ufred blandt mænd
Glemt har de fordums pragt
Til korset er mange vendt
Men skjult er folk af skoven
Der ej har glemt den gamle sæd

Tager du ved fuldmåne de glemte stier
Med stolthed i hjertet og fortid i hu
Lytter du til skovens stemme
Med åbent sind

Vil du finde vejen gennem tågernes land
Folket i det glemte tørster efter hævn
De vil lede dig på vej

Men lad dit navn være ukendt
Til den nat du betræder tågernes dal
Da skal din slægt få oprejsning
Og det gamle folks hævntørst vil slukkes