En Falden Kriger

I skovbrynet et dødskoldt lig, på frossen jord lå
Kampens ar hans ansigt viste
Én ud af tre var han, én der ikke nåede stammernes ly

Fangen og slagen af korsets mænd, på hesteryg de red ham ned
I hu de kom, da tre landsmænd gennem porten brød

Blandt lysets folk de spredte død
Skrigene fra den kristne lød
Da øksen fandt hans præstekød

Pestens mand var faldet, dræbt af nordens mænd

Alarmeret af lysets tjenere, mænd uden ære
Guldbetalt med trukne sværd sig nærmede
Drev krigerne på flugt

En ærefuld flugt tog krigerne af norden
I undertal var de der søgte af skoven til
Flere skæbner endtes da bortfærd tog til
Under pileregn og gennem susen af spyd

På hesteryg blev præstens banemænd
Indhentet med snilde, og kamp i skovbryn stod
To krigere kom til skovs for våbenføre mænd at hente
Nu skulle slaget stå, og kristenmands by brændes