Mandolinspilleren

Byen lå der som en invalid
toget rulled ind ved middagstid
støvet hviled under himlens tag
og luften bar på en eftersmag

Han stod der pludselig med sin mandolin
og han spilled som et smykkeskrin
måske var det bare hans manér
måske var tiden bare en anden der

Byen hang ham på en bakketop
og i østen stiger solen op
den varmer vinden der glider forbi
og minder byen om dens melodi