Besat af mørke

Vandrer imellen
De ældgamle krogede træer
Under nattens kappe
Og de funklende stjerners skær
Forledt, mellem kviste og grene
Draget – betaget – alene

Månens blege lys kaster skygger, der leder min vej
Ind i dybet min længsel mig trækker
Gammel som tiden
En ældgammel higen
Som skibet i storm
Der finder sin havn

Verden omkring mig forsvinder
Ind i evigheden mit legeme vandrer
Hvor min sjæl forenes med den evige nat
Derind – hvor mit sind finder fred

Lyset forsvinder
Jeg ganger ad mørken sti
På et leje af grene og mos
På skovens bund jeg skal huile

Omringet af stilhed
Tryllebundet af mørket